Om virksomheden
Meget er hændt siden vi startede for mere end 70 år siden. Markedet og vores virksomhed har gennemgået en stor forandring. Til trods for at der dengang var ca. 1700 mejerier, og der i dag er mindre end 75, har vi alligevel formået at holde dampen oppe. Vi sælger mere end nogensinde til dansk mejeribrug.
Med et bredt varesortiment, commitment til et højt niveau af service og ikke mindst en distriktsopdelt turnuskørsel med egne lastbiler, har vi formået at skaffe mange nye kunder indenfor den øvrige industri.
Vi kan nævne svømmebade, varmeværker, galvaniseringsvirksomheder, dambrug og tekstilfarverier, som nogle af de brancher, der nu hører til vor kundekreds.
I dag har vi eget tapperi, hvorfra kemikalier bliver tappet om til hhv. dunke, tønder og palletanke. Logistikmæssigt er der sket væsentlige forandringer, idet vi før i tiden kun leverede fra eget lager. Nu hører det f.eks. med til dagligdagen, at varerne i store partier bliver kørt fra fabrik og direkte ud til kunden.
Disse leverancer sker ikke kun fra danske producenter, men også fra udenlandske, med hvem vi handler direkte. Med en fleksibel organisation er vi i stand til at yde en service, der er lidt mere end kunderne forventer – ikke kun i dag, men også i tiden fremover.
Året blev et skelsættende år for S. Sørensen. I/S bliver nedlagt og Søren køber Simon ud af selskabet og skaber per 26 juni et nyt A/S, hvor Søren er ene ejer. I den proces blev der en del udskiftning i toppen af virksomheden og Søren skaber en ny organisation med direktør og bestyrelse. Virksomheden fortsætter med samme værdigrundlag og samme høje service, som er kendetegnende for S.Sørensen.
Den sidste del af ejerskabet overdrages til Søren og Simon og der afholdes et 75 år jubilæum.
Søren (søn af Michael) og Simon (søn af Peter) indgår nu i ejerkredsen. Der ændres dog ikke væsentlig i den daglige arbejdsgang.
Simon Sørensen (søn af Peter Sørensen), og dermed endnu en 4. generation ansættes som sælger med fokus på salg og kundepleje, samt opbygning af nye markeder. Simon har uddannet sig ved handelshøjskolen i Århus.
Søren Sørensen (søn af Michael Sørensen) ansættes til varetagelse af logistik og lagerstyring. Siden barns ben har Søren haft sin gang i virksomheden med opgaver på lageret og i tapperiet. Søren har tidligere været ansat i forsvaret og har sideløbende læst forskellige økonomiske og ledelses fag. Derforuden bibringer Søren en masse erhvervserfaring med sig fra et par år som lastbilchauffør hos en anden virksomhed. Dermed introduceres 4. generation i firmaet.
Det stigende sortiment og den større kundemasse kræver mere plads, hvorfor vi køber nabogrunden med tilhørende lagerbygning. Vi har nu mere en 1.000 m2 lagerhal.
Salget til industrisektoren vokser, hvorfor Bent Ovesen ansættes som salgschef til servicering af bestående kunder såvel som opsøgning af nye kunder og markeder. På billedet er der et billede af vores lastbil fra den periode.
Orla B. Jensen ansættes som konsulent, til at varetage servicering af vore mejerikunder i det fynske og sønderjyske område
Firmaet omdannes til et I/S, der havde til formål at etablere det nuværende 3-delte ejerskab. Samme år anskaffede vi vort første EDB-anlæg. EDB anlægget var et fantastisk teknologisk fremskridt. Den havde bl.a. 20 mb netværks harddisk, som betjente hele to arbejdsstationer. Den kørte tilmed på 5½ tomme floppy diske.
Michael Sørensen (tredje generation) ansættes til overtagelse af bogholderi og økonomi. Michael kommer hjem til familiefirmaet efter en årrække hos bl.a. Aalborg Portland.
Da plads- og tilkørselsforholdene i Strandgade efterhånden blev uacceptable, byggedes vort nuværende domicil på Tigervej. På billedet ses vores domicil i toppen af billedet og altså den mindste af de to bygninger på billedet. Den store hal under er daværende Sørensens tømmerhandel, nu CESTE Træ. Idag kan man ikke se en eneste mark, da alle byggegrunde er fyldt op med virksomheder.
3. generation gør sin entre i firmaet, idet Peter Sørensen blev ansat som sælger og konsulent. Peter påtager sig med det samme opgaven, at besøge alle mejerier i Danmark. På daværende tidspunkt var det et meget omfattende arbejde. Peter kunne med sin mejerifaglige baggrund være med på de tekniske aspekter af et erhverv i rivende udvikling.
På opfordring fra flere mejerier i Vendsyssel etableres filial i Hjørring med to ansatte. Ost engros-afdelingen i Thisted nedlægges, for at benytte ostelageret til de mere og mere pladskrævende mejeriartikler
Mejerierne startede med tankvognsafhentning af mælk og der opstod et stort behov for gårdtanke, gårdkølere samt fodervogne. Der etableres samarbejde med Hillerslev Beholderfabrik som fremstillede disse produkter. Produkterne solgte vi indtil markedet var mættet. I dag mere end 25 år efter, er mange mælkekøletanke stadig i brug.
Siden fortsatte vi samarbejdet med Hillerslev Beholderfabrik og fik fremstillet en del silotanke og mælketransportvogne.
Pladsforholdene på Gasværksvej blev for trange og firmaet købte Strandgade 5, (Th. Christensens Købmandsgård), hvor man indrettede lokaler i den restaurerede lagerbygning.
Firmaet fik sit nuværende logo. Dette designes af Niels Sørensen og der er altså tale om et bånd, og ikke et vikingeskib, som mange mistolker det. Vi har til trods for adskillige forslag fra diverse mediefolk stædigt fastholdt udtrykket.
Firmaet anskaffede sin første lastbil til varekørsel, dels som ladvogn og dels som ostesalgsvogn med aftagelig kasse. Prisen for dette vidunder var 13.000,- kr. Peter Sørensen blev ansat som chauffør/sælger og besøgte detailhandlen hver 14. dag for at sælge ost.
Den 1. juni flyttede firmaet til Gasværksvej 15 i lokaler, der under krigen havde været beslaglagt af den tyske værnemagt.
I december måned brændte lageret med mejeriartikler hos Thisted Uldspinderi. Dette medførte en del problemer, idet så godt som alle varer på den tid var rationerede, lageret bestod således stort set af varer, der var hjemkøbt på mejeriernes indkøbstilladelser. Derfor måtte Varedirektoratet opsøges mange gange for at få erstatning for de brændte varer. Til erstatning for de brændte lokaler blev der lejet andre ude i byen.
1. November overtog, Søren Sørensen “Ost og gros og Mejeriartikler”. Lejede de benyttede lokaler i Uldspinderiet og indrettede kontor der. Forretningen blev nu drevet under navnet “P. Møllers eftf. v/ S. Sørensen.” Vareleverancerne foregik dengang, i byen med hestevogn, trækvogn og varecykel. De udenbys kunder blev betjent af rejsebud, fragtmænd, samt bane.
I det daværende Thisted Amt var der 40 mejerier, der udgjorde grundstammen i kundekredsen med mejeriartikler. Blandt disse var der kun to, der var osteproducerende, de lavede lidt skummetmælks- og 10% oste om sommeren og kun til leverandørerne, der selv måtte levere mælken dertil. Derfor var der også vareleverancer til mejerier på Fyn og resten af Jylland, hvorfra vi aftog ost.
Først i det forrige århundrede etablerede P. Møller sig i Thisted, her handledes med mejeriartikler samt ost, en gros og en detail. På dette tidspunkt var Søren Sørensen mejeribestyrer på Fannerup Mejeri på Djursland. I 1919 købte han Thisted Mælkeforsyning, som blev drevet i et par år, hvorefter P. Møller tilbød ham stillingen som bogholder og forretningsfører i sin forretning.
Søren Sørensen solgte mejeriet og startede ved Møller den 1. November 1921. På daværende tidspunkt havde firmaet osteforretning og kontor i Jernbanegade 3 og desuden ostelager og lager til mejeriartikler i Mellemgade.
Den 1. maj 1930 lejede Møller lokaler i det daværende Thisted Uldspinderi, beliggende i Østergade og på Hjultorv, for en årlig leje på kr. 1.200,- og fik, efter datidens forhold, en god indretning med ostelager og ekspedition i stueetagen og lager til mejeriartikler på 4. sal. Den store fabriksbygning var heldigvis forsynet med vareelevator, hvilket dengang var ret usædvanligt.
Kontoret og forretningen fortsatte uændret i Jernbanegade, og blev passet af Søren Sørensen. P. Møller besøgte mejerierne for at købe ost og sælge mejeriartikler, dengang var det naturligt, at disse to ting fulgtes ad.